Loading…
Tilbage

Profilbillede

Vocast og webtilgængelighed

Sinnet Ellehauge Haag

Hej med jer

I Aalborg Kommune bruger vi den digitale løsning Vocast, når vi producerer og publicerer pressemeddelelser og nyheder.

Er der nogen af jer, der har fået lavet en dybdegående tilgængelighedsvurdering af løsningen, når den integrerer med et websted? Altså front-end oplevelsen for brugerne af hjemmesiden - ikke backend for redaktørerne (selvom det ville være både fedt og rimeligt, hvis løsninger også skulle være webtilgængelige i redaktørmiljøet).

De bedste hilsner
Sinnet Ellehauge Haag
Webleder - Aalborg Kommune
sha@aalborg.dk
Tlf. 29 45 74 47

Hej Sinnet,

Lige et sidespring ift. dint indlæg, men forstår jeg det rigtigt, at Vocastikke skal være tilgængeligt for redaktørerne - altså redaktørmiljøet? Hvis det ikke skal det, hvad skyldes det så?

Mvh.

Cecilie

Hej Cecilie

Som jeg vurderer det, så er Vocast at sammenligne med et fagsystem. Og så er selve løsningen ikke som udgangspunkt omfattet af loven om webtilgængelighed.

Men hvis et sags- eller fagsystem integrerer med en hjemmeside, som er omfattet af loven, så skal de dele af løsningen, som integrerer overholde lovens krav (på brugersiden - altså frontend).

I Aalborg Kommune gælder det vores presserum (Presse - Aalborg Kommune) og de enkelte pressemeddelelser (Presse - Aalborg Kommune).

Vi har derfor fået lavet en dybdegående tilgængelighedstest af disse to sider (af Inklusio/InqludeIT) og i et tæt samarbejde mellem os, Vocast og testspecialisterne fået rettet op på de tilgængelighedsfejl, der var i løsningen. Nu mangler vi de fejl, som skyldes, at vores CMS-løsning er gammel og på vej til at blive skiftet ud. Men fejlene i Vocast er rettet (og de siger, at de har rettet på en måde, så rettelserne også kommer de øvrige offentlige kunder i løsningen til gode - så det er jo fantastisk :) )

De bedste hilsner

Sinnet

Hej Sinnet

Bør det forstås, at indhold, der offentliggøres via Vocast, skal overholde tilgængelighedskravene?

På forhånd tak. 

Mh

Andreja Panic

Hej Andreja

Ja. Indhold, som integrerer med hjemmesiden, skal overholde tilgængelighedskravene. Det gælder fx integrationer med løsninger til selvbetjening, sags- og fagsystemer (se mit svar til Cecilie tidligere i tråden), indhold fra sociale medier og lignende.

De bedste hilsner

Sinnet