Loading…
Tilbage

Profilbillede

Undgår alle PDF filer på hjemmesiden

Nils Gödecke

Hej derude.

Er der nogle der har fundet en model hvorpå man fuldt ud kan undgår PDF filer på hele ens kommunes hoved hjemmeside?

Jeg har udfordringer med at finde en løsning for:

  • Budgetter/regnskaber
  • Tilsyn
  • Planer (Kan evt. laves som ren tekst fylder dog meget)
  • Politikker (Kan evt. laves som ren tekst fylder dog meget)
  • Strategier (Kan evt. laves som ren tekst fylder dog meget)
  • Grundsalgsmateriale (kan evt. laves som ren tekst)

Fundende løsninger:

  • Selvstædnig system til dagsorden/referater som ikke ligger på hjemmesiden. Det løser ikke PDF problemet i sig selv, dog hjemmeside udfordringen i første omgang.
  • Alle vejledninger og hver form for ”print selv” materiale (folder, postkort, med mere) udgives i ren tekst.
  • Alle tilbud skal være i ren tekst og ikke som print materiale.

Hvis I har en idee eller løsning til de punkter jeg har udfordringer med hører jeg gerne ;-)

God dag!

Hilsen Nils

Hej, Nils,

Jeg har desværre ikke en supergod løsning til dig, men kunne man ikke publicere dokumenterne parallelt i PDF og HTML? PDF til dem der vil printe og HTML til dem der vil læse? Det ville i alle fald gøre indholdet tilgængelig og mere brugervenligt for mange.

 

De bedste hilsner

Stein Erik, Inklusio

Hej Stein.

Tak for dit svar. Jo, det kan man sikkert godt i nogle tilfælde, det giver dog en ekstra arbejdsgang og løser ikke PDF tilgængelighedsudfordringe.

Jeg tænker f.eks. på politikker, planer og strategier. Det er alt sammen indhold der bliver lavet i Word og efterfølgende lagt ud på hjemmesiden som PDF. Her vil man nok kunne lave ren tekst indhold af det. Word dokumentet (og evt. PDF udgave) vil blive journaliseret i et fagsystem.

Man ligger tit indhold ud i PDF fordi ren HTML tekst fylder meget i forhold til antal sider på ens hjemmeside. Der er storset altid et ønske om at skære ned på rene indholdssider, da de fylder meget i forhold til vedligeholdelse.

Meeeen. Ud fra et bruger scenarie har jeg svært ved at se, at sådan indhold skal ligge i en PDF fil. Hvis man vil læse det, så skal man først hente en fil ned/åbne den i browseren, før at man kan læse indholdet. Herefter ligger det enten i ens gemte filer/downloads på computeren eller i cachen. Ligger indholdet derimod på siden som ren HTML kan man læse det, som alt andet indhold og derefter lukke fanen.

En løsning kunne være at implementere en "print CSS" der giver brugeren lov at printe siden i et pænt layout som f.eks. PDF eller papirudgave. Det er så de virkelig ihærdige bruger som har brug for indholdet ud over bare informativ læsning.

Hilsen Nils

Hej Nils

Jeg tror det er vigtigt at man omfavner både html og pdf. Der findes flere typer dokumenter (du nævner selv blot nogle), hvor html ikke er en optimal udvej.

Dokumenter, der skal behandles som dokumenter, bør forblive dokumenter. Og så kan det være man kan konvertere en god portion af de eksisterende filer til html, når det giver mening. 

Det kan være en vanskelig opgave at omsætte alt materiale under alle omstændigheder, og muligvis er den billigste (og i min optik bedste) løsning at få optimeret de eksisterende filer i forhold til tilgængelighed, hvad enten man selv skal udføre eller få det lavet eksternt.

Hej Jesper.

Tak for dit svar. Du har helt ret i, at man nok ikke kan slippe helt af med alle PDF'er.
Men hvor langt kan man reelt komme, det kunne jeg godt tænke mig at finde ud af. Hvor er smertegrænsen henne? ;-)

Konvertering og nedskæring generelt af PDF'er er jeg helt med på. Tit er PDF jo den nemme løsning. "Gem som PDF" og så lige linke til det på hjemmesiden - wupti, opgaven er løst ;-)

En grænsning og oprydning af ens filer ved en konvertering vil også i mange tilfælde vise hvilke dokumenter der er brug for og hvilke der kan undværes.

Men hvis der findes en løsning, eller erstatning for bare en af de nævnte områder/udfordringer, så er man allerede det stykke tætter på mål.

Hilsen Nils

Tjaeh - alt kan jo løses ... Hvad jeg sagde det kunne blive lige så nemt som "save as pdf", men at dit dokuement så bliver analyseret i forhold til tilgængelighed inden eksport og efterfølgende får fremstillet en PDF/UA kompatibel fil? 

Det kan du f.eks med vores værktøj AccessibilityAssistant til både Word og PowerPoint.

Se mere her: https://skabelondesign.dk/accessibilityassistant/ 

Hej Nils

Jeg har desværre ikke andre bud, end dem du selv kommer med, men jeg kan se, at vi står over for mange af de samme udfrdringer ;)

I Erhvervsstyrelsen går vores strategi overordet set ud på at slette alt unødvendigt, og at lægge så meget af det nødvendige indhold fra pdf'er ind som tekstindhold på vores sider i stedet.

Vi står dog stadig tilbage med med en del udfordringer, bl.a. referater fra møder.

Derfor vil jeg meget gerne høre, hvad det er for et selvstændigt system til dagsorden/referater, I har fundet?

 

Hej Iben.

Vi har den samme tilgang som I har. Fjernet alt udnødvendigt og for ryddet op i dokumenterne generelt.

Vi bruger SBSYS som vores ESDH system, hvor i også alle vores dagsorden og referater bilver genereret og udgivet.

Der findes forskellige webservices/systemer som kan håndtere eksporten fra SBSYS og gengive dagsorden/referater som HTML. Dog vil bilag som f.eks. er sat ind som PDF i en dagsorden blive i PDF format. Der finded blandt andet Agenda Publication fra Ditmer --> https://www.ditmer.dk/produkter/agenda-publication/

Der er også en selvstædnig løsning for dagsorden og referater fra OS2 som Jørn nævner.

Hilsen Nils

Hej Nils og tak for svar, det vil jeg prøve at kigge nærmere på :)

Iben Reither
Erhvervsstyrelsen

 

Hej Niels

Tror også HTML vejen er den bedste vej. Har du set på OS2dagsorden ? Den har også en web udgave og kan konvertere de fleste dokumenter til PDF og HTML. 

https://os2.eu/produkt/os2dagsorden

/Skifter

Disclaimer: Vi har været med til at udvikle OS2dagsorden. 

Hej Jørn

"Den har også en web udgave og kan konvertere de fleste dokumenter til PDF og HTML. "

Er disse PDF/UA & WCAG compatible?

Hej Jørn.

Tak for svar. Jeg kender til OS2, men ikke ti OS2 Dagsorden.

Vi bruger dog SBSYS, hvor alle vores dagsorden og referater bliver håndteret. Det er både for de politiske udvalg og interne MED forhold.

Hilsen Nils

Hej Jesper

Den er ikke helt PDF/UA & WCAG compatibel da de fleste kommuner skriver sig ud af håndteringen af 3. parts PDF'er. 

Men jeg vil meget gerne forhøre mig om en vurdering. :-)

 

/Skifter

Hej Niels

 

Løsningen er især tænkt som en "læsnings klient" og håndterer om man har adgang til åbne, lukkede og personfølsomme punkter. 

Ballerup (SBsys) bruger den blandt andet til at udstille alle udvalg til deres medarbejdere.

Har du lyst til at se kvaliteten af det konverterede kan jeg godt give dig en demo adgang. Eller lave en hurtig gennemgang over Team. 

(Eller sende dig en kontakt du kan tale med)

/Skifter

Hej Jørn

Det smerter mit hjerte at læse at man blot skriver sig ud af et problem. Der sidder stadig brugere tilbage, som ikke får løst sit problem i at have muliheden for at tilgå samme informatioener som ikke-hæmmede. 

Det må være det primære mål med værktøjer og løsninger, frem for flueben og overholdelse af lovkrav. ;) 

Hej Nils

Et tip til et lille hjørne af den store dokumentmængde.

Hvis det er tilsynsrapporter fra et socialtilsyn, så publicerer de deres rapporter i html på Tilbudsportalen, hvor man kan linke helt ind til det enkelte tilbud.

https://tilbudsportalen.dk

Det er ikke sikkert institutionerne/tilbuddene er opmærksomme på dette, for de får stadig rapporterne tilsendt direkte til internt brug og har så tidligere lagt den fil på hjemmesiden.

Måske kunne man også overføre dette koncept til kommunens egne tilsyn: oprette et site, hvor rapporterne kan ligge i html - hvis ellers det er meningen, de skal offentliggøres. Vi gør ikke selv dette, men det vil jeg undersøge, om vi kan.

Og lidt andet:

Vi har et par subsites, der er kommet i mål med nul pdf'er. Et af dem er vores Sundhedshus, der har et hav af kurser og aktiviteter, som de plejer at formidle i "digitale foldere". De lægger nu i stedet teksten ind direkte i html og gør i høj grad brug af fold ud/ind bokse til at bevare overskueligheden på lange sider.
Det er generelt den måde, vi konverterer mange foldere på.

Hilsen Marianne, Silkeborg Kommune

ændret af Marianne Maribo Liechti (02.10.2020)

Hej Jesper

Helt enig. Det dejlige er dog at alt fremadrettet bliver overholdt. Det er bare ikke alle der har resourcerne til det. 

 

/Skifter

Tak for tippet, Marianne. Den hjemmeside kendte jeg ikke til, men vi vil da fremadrettet linke til den i stedet for at bruge tid på at konvertere til tilgængelige pdf'er.

Vi bruger også en del tid på at konvertere foldere m.v. til html bl.a. ved flittig brug af accordions. Det fungere faktisk rigtig godt for vores besøgende på hjemmesiderne - og super godt til mobilbrug.

Hilsen Lisbeth Jensen

Høje-Taastrup Kommune

 

Hej Marianne.

 

Tak for tippet, det lyder da rigtig smart med tilsynene. Det vil jeg lige undersøge nærmere, det kunne være en rigtig god løsning.

I forhold til folder og postkort om fx. vores sundhedstilbud så skal de alle sammen allerede som text tilbud på vores hjemmeside. Det er dog ikke altid at folk holder sig til det. De får lavet en folder om et tilbud, men ligger det ikke op på hjemmeside. Det opdages for det meste når de bede mig om at ligge deres folder på hjemmesiden ;-)

Hilsen Nils

Hej, Jesper, Marianne og i andre,

Som en der er både bruger og tilgængelighedsforkæmper bliver jeg bare rigtig glad hver gang nogen har et helt lavpraktisk tip der hjælper, eller når nogen, som Jesper, tager brugernes perspektiv. Så tak til jer alle som prøver at gøre en forskel!

Det ville i alle fald gøre indholdet tilgængelig og mere brugervenligt for mange.

Hey. Har du besluttet dig for, hvad du vil bruge? Måske kan du bruge eksemplet https://writingmetier.com/ . Arbejd med de samme filer som du har. Selvom jeg synes du bare skal overlade friheden til brugeren, ikke begrænse ham i noget som helst. Det er alligevel op til dig, det er bare min mening. Jeg ønsker dig en god dag.

Hej Nils

Lige et ekstra spørgsmål i forbindelse med webtilgængelighed og PDF´er generelt.

Jeg står og skal have lavet webtilgængelighed for https://firstlease.dk/ og https://rehabiler.dk/ (Hvor sidstnævnte arbejder med handicappede, og derfor giver ekstra god mening). 

Vi har dog også den udfordring at enkelte kerne dokumenter i dag leveres som PDF´er (prislister etc.). 

Vores bureau har sagt at de kan give os en AA "certificering" med det nye setup som kommer til REHA kort efter ferien, men ud fra jeres problematikker, så kan vi vel ikke få en AA certificering uden at vi finder en løsning på disse PDF dokumenter, eller hvordan forholder det sig med PDF dokumenter og A, AA eller AAA tilgængelighed?

Hej Nils

Jeg ved ikke hvilken certificering, du omtaler her, men antager det er en form for garanti for, at I overholder guidelines for webtilgængelighed.

I forhold til PDF-filer bør I sikre jer at disse er PDF/UA-kompatible. Hvis de kan verificeres eksempelvis med PAC3 (gratis værktøj til teknisk kontrol), er I kommet meget langt. Så er det blot at validere visuelt (korrekte alternative tekster, læserækkefølge og kontrastfarver o.lign.), hvis man vil nå helt i mål i forhold til AA.

Mvh
Jesper

Hey. Har du besluttet dig for, hvad du vil bruge? Måske kan du bruge eksemplet https://writingmetier.com/ . Arbejd med de samme filer som du har. Selvom jeg synes du bare skal overlade friheden til brugeren, ikke begrænse ham i noget som helst. Det er alligevel op til dig, det er bare min mening. Jeg ønsker dig en god dag. <a href=https://writingmetier.com/>https://writingmetier.com/</a>

https://writingmetier.dk/