Loading…
Tilbage

Profilbillede

Selvbetjeningsløsninger og tilgængelighed - en ommer

Per Ryolf

På det seneste har Digitaliseringsstyrelsen ved et par lejligheder oplyst, at selvbetjeningsløsninger ikke skal have egen tilgængelighedserklæring. Deres tilgængelighed skal i stedet fremgå af selve web-stedets erklæring.

Jeg vil tillade mig at mene at denne beslutnnig ikke er hensigtsmæssig. Og at det er en ommer.

Mange af de selvbetjeningsløsninger, der anvendes af kommuner er standardløsninger som bruges af mange (måske alle) kommuner. Når hver eneste kommune skal lave sin egen beskrivelse af løsningens tilgængelighed, er der stor risiko for,at den samme løsning beskrives vidt forskelligt, fra kommune til kommune. Måske forskelligt ift. at kortlægge udfordringerne - og i hvert fald forskelligt, rent sprogligt. Og er det god borgerservice? Nej - det er det ikke!

Hvis en kommunes tilgængelighedserklæring skal indeholde detaljerede beskrivelser af hver eneste selvbetjeningsløsning, bliver den hurtigt overskuelig. For den bruger, der skal læse erklæringen er konsekvensen at man overdænges med information, der i en konkret kontekst er ligegyldig. Man må vel antage, at brugeren læser tilgængelighedserklæringen fordi han har et konkret formål, og ikke fordi han vil vide noget om alle selvbetjeningsløsninger på een gang. Og er det god Borgerservice, at præsentere store mængder af information, der i en konkret kontekst er ligegyldig? Nej - det er det ikke!

Med tanke på, at erklæringerne skal kunne anvendes med mindst mulig spild af tid for brugere med behov for konkrete svar på konkrete problemer, vil jeg derfor opfordre til, at beslutningen om at skulle inkludere information om samtlige selvbetjeningsløsninger i erklæringen for det enkelte web-sted gentænkes og omgøres.

Med venlig hilsen
Per Ryolf, Aarhus Kommune

 

Hej Per

Tak for et godt opslag, det er et emne der fortjener en debat. Jeg er tildeles enig med din holdning, men det kommer an på omstændighederne.

Efter min mening er det implementeringen af en funktionalitet (f.eks. en selvbetjeningsløsning) der bør bestemme hvor tilgængelighedserklæringen bør ligge.

Implementeret / Link til ekstern host

Ud fra min erfaring, fra eksempelvis brugertest sammen med brugere af kompenserende teknologier, vil jeg vurdere at tilgængelighedserklæringen bør ligge på den URL, hvor selvbetjeningsløsningen præsenteres, altså ikke hvor den bliver hosted.
I realiteten burde Digitaliseringsstyrelsen finde ud af hvad der var nemmest for brugerne, evt. ved at rette henvendelse til DH .

Organisatorisk vil jeg mene det er udvikleren af løsningen (Myndighed, leverendør etc.) der bør forfatte tilgængelighedserklæringen.

Implementeret løsning

Hvis en kommune implementerer en funktionalitet på deres hjemmeside, der er udviklet af en anden myndighed. Og funktionen er implementeret som en intrigeret del hjemmesiden, eksempelvis via en iframe. Så vil det som bruger ikke give mening at skulle lede efter tilgængelighedserklæringen på en anden side.

Link til ekstern host

Selvbetjeningsløsninger er dog sjældent implementeret på denne måde. Det er oftest jobagenter, kortfunktion, videoer etc. der implementeres som en del af kommunernes hjemmeside.

Kommunerne linker for det meste til ekstern løsning, eksempelvis: www.borger.dk, der hoster selvbetjeningsløsningen. I dette tilfælde vil jeg give dig ret i, at tilgængelighedserklæring bør ligge på løsningen hvor funktionaliteten bliver hostet.

Ligegyldigt hvor tilgængelighedserklæringen bliver placeret. Så vil det være besværligt at skulle forlade den funktionalitet, og især den hjemmeise man er i gang med at benytte, for at navigere hen til tilgængelighedserklæring, og finde frem til det afsnit der omhandler det man leder efter.

 

Link til Tilgængelighedserklæring

I realiteten kunne man komme uden om dette problem, meget enkelt, ved at linke til tilgængelighedserklæringen fra selve selvbetjeningsløsninge. Så er det er lige meget, fra brugerens synspunkt, hvor erklæringen ligger henne.

Hvis tilgængelighedserklæringen er struktureret ordentligt, så kan stort set alle brugergrupper hurtigt navigere hen til det afsnit, der beskriver den funktionalitet de har problemer med. Hvis tilgængelighedserklæringen har semantisk strukturerede overskrifter, hvilket jeg stærkt går ud fra at alle erklæringer vil have (En utilgængelig tilgængelighedserklæringen, giver ikke meget mening :) ), så vil det være muligt at linke direkte til det afsnit der beskriver funktionaliteten, via et unikt id, man kan tilføje til overskriften.

Hvis tilgængelighedserklæringerne skal være til nytte, så er det vigtigt at man hurtigt kan finde frem til selve erklæringen, og nemt finde det afsnit der beskriver den funktionalitet man har problemer med.

 

Organisatoriske problemer

I det store hele vil jeg give dig ret Per. Ikke så meget fordi det vil være et problem for brugeren, at skulle navigere i en lang tilgængelighedserklæring, hvis erklæringen er struktureret korrekt. Men rent organisatorisk, vil jeg tro Digitaliseringsstyrelsens valg, vil give en masse ekstra arbejde og ekstra omkostninger.

 

Selvbetjeningsløsninger - egen tilgængelighedserklæring

Organisationen der har udviklet en selvbetjeningsløsning, har meget mere indsigt i hvordan løsningen er opbygget og hvilke problematikker der findes.

Hvis ikke organisationen selv har knowhow omkring digital tilgængelighed, vil jeg mene det giver mere mening for dem at få undervist deres medarbejder, eller leverandører i at udvikle og teste tilgængelige løsninger. Dette er viden de kan bruge fremadrettet og det er ikke en omkostning der går til spilde.

Selvom de f.eks. hyrer konsulenter ind, for at teste løsningen, beskrive fejl, lade organisationen rette fejlene, og få konsulenten til teste løsningen igen. Så vil denne tilgang stadig være billigere for organisationen, da udvikleren kender løsningen, ved hvilken anbefaling, fra konsulenterne, der vil være nemmest at implementerer for at rette fejlene.

Hvis organisationen der har udviklet løsningen, skal stå for at skrive tilgængelighedserklæring, vil de have meget mere indsigt og erklæringen vil formentligt blive et noget bedre produkt i sidste ende.

 

Selvbetjeningsløsninger - Individuel tilgængelighedserklæring

Hvis hver myndighed selv skal lave en tilgængelighedserklæring til hver selvbetjeningsløsning, står de på bar bund. De ved ikke hvordan løsningen er opbygget, de skal kontakte producenten for at få lavet rettelser til løsningen, og det vil blive en meget større omkostning at få hjælp af konsulenter.

Eksempelvis har jeg fået opfattelsen af at mange myndigheder skriver deres tilgængelighedserklæring, på baggrund af en tilgængelighedsvurdering. Tilgængelighedsvurderingen er typisk lavet af eksterne konsulenter, så som mig selv.

Selvfølgelig er det ikke kun en selvbetjeningsløsning der bliver testet der, men hele myndighedens hjemmeside. Tilgængelighedserklæringen bliver skrevet på baggrund af de fejl, der bliver fundet under tilgængelighedsvurdering. Her vurderes f.eks. hvilke fejl de kan nå at blive rettet før en given frist i lovgivningen, hvilke fejl der ikke kan blive løst med nuværende teknologi etc.

Dette vil blive en ekstra omkostning for alle myndigheder der benytter selvbetjeningsløsningen, selvfølgelig vil de skulle have tjekket deres webside alligevel. Selvbetjeningsløsninger tager længere til at teste pga. af deres kompleksitet. Så det bliver typisk dyrere for en myndighed at få testet hele løsningen, når selvbetjeningsløsningerne også skal testes med.

Derudover har Per ret i at tilgængelighedserklæringerne ikke vil blive ensartet, da de udarbejdes af forskellige myndigheder, med forskellig forståelse og fortolkning af loven af WCAG.

ændret af Mikkel Á. Jensen-Maar (23.06.2020)

Kære Per og Mikkel

Tak for to virkelig relevante og gode indlæg. Det er fedt, at vi med denne gruppe har en platform, hvor vi kan udveksle viden, erfaringer og synspunkter.

Mit lille pip i denne tråd vil være, at hvis alle parter oppede sig i tilbuds-, aftale-, -udviklings- og testfasen, så ville vi slet ikke behøve diskutere, for så blev der designet, udviklet og implementeret tilgængelige selvbetjeningsløsninger ;) Og så ville der ikke være noget at deklarere i tilgængelighedserklæringen.

Det er som om, der er ved at udvikle sig en trend a la: Succeskriteriet er, at vi kender utilgængeligheden og oplyser ærligt om den i tilgængelighedserklæringen - og så diskuterer vi, hvem der har pligten til at stå for "varedeklarationen". Og det er bestemt også en relevant diskussion lige nu.

Vi må bare ikke glemme, at det reelle succeskriterium er, at vi laver hjemmesider og mobilapplikationer, som kan tilgås og anvendes af alle - uanset forudsætninger og understøttende teknologier.

De bedste hilsner

Sinnet Ellehauge Haag, WHYsite

ændret af Sinnet Ellehauge Haag (24.06.2020)

Hej Sinnet

 

God pointe som altid. :) 

Den bedste tilgængelighedserklæring, er selvfølgelig  en tom tilgængelighedserklæring.

Jeg har selv langt mærke til ”trenden”, og du beskriver situationen meget godt. Og det er et relevant emne at debattere, men kun så længe at der bliver udviklet utilgængelige systemer. Hvis kræfterne blev lagt i at gøre tingene tilgængelige fra start, så ville debatten ikke være relevant.

Men jeg kan godt forstå de organisationer der (ofte med god grund) vil nedsætte arbejdsbyrden, bl.a. ved at flytte opgaven for udarbejdelsen af en tilfældighedserklæring, til en anden instans. Og det er ikke for at anklage Per eller Aarhus Kommune for at fralægge sig ansvaret. Aarhus Kommune har haft fokus på web tilgængelighed lang tid før lovgivningen trådte i kræft. Og jeg synes Per kommer med nogle gode argumenter.

Men jeg synes jeg ser en tildens til, at nogle organisationer prøver at fralægge sig så meget af arbejdsbyrden som muligt. Og det er da fuldstændig forståeligt.

Da der ikke er blevet allokeret ekstra midler til myndighederne, for at hjælpe dem med at overholde lovgivningen. Så er det for mange, en kæmpe arbejdsopgave der pludselig bliver pålagt, ofte på et felt organisationen har utroligt lidt viden om.

Jeg er godt klar over at staten i 2008, indgik en aftale med regionerne og kommunerne om, at offentlige myndigheders websteder skulle overholde WCAG. Men myndighederne blev ikke gjort opmærksom på loven. Jeg ved ikke hvordan det politiske system fungerer, i forhold til sådanne aftaler. Men hver gang jeg har været ude og undervise eller rådgive en myndighed, er de blevet overrasket over at dette lovkrav fandtes. Så der er tydeligvis gået noget galt i  kommunikationen.

Og har man et kæmpe system, måske med nogle år på bagen, der ikke indeholder nogle tilgængeligheds features, så er det eddermame dyrt at få gjort systemet tilgængeligt. Det er noget andet når det gælder udviklingen af et nyt system. Men det er stadig dyrt i starten, for der er rigtig mange led i organisationen der skal undervises, og der er mange arbejdsopgaver der kommer til at blive ændret. Det er i realiteten organisationskulturen der skal ændres en smule. Og det er bestemt ikke nemt.

Så jeg kan godt forstå at der bliver fokuseret på hvem der har pligten til at stå for "varedeklarationen".

Men du har helt ret, fokus bude lægge på at udvikle systemer, der kan anvendes af alle.

Jeg tager hatten af for de myndigheder, jeg har arbejdet sammen med før og efter loven trådte i kræft. Der er godt nok nogle ildsjæle der løber stærkt og arbejder hårdt på at overholde loven. Men det er tydeligt, at der ikke er blevet allokeret midler til hjælpe myndighederne.

 

Venligst 

Mikkel Á. Jensen-Maar
--------------------------
www.diversadocs.dk
mikkel@accessconsult.dk
Til: 40 16 20 94

Personligt er jeg meget på Pers side, når en leverandør beder om 13.000 kr./løsning for at lave en tilgængelighedserklæring (et "tilbud" som pr. mail blev modtaget fra en af vores leverandører af mine kollegaer i Borgerservice), hvor leverandøren af løsningerne skrev, at det var en meget kompleks opgave, at lave en tilgængelighedserklæring for hver enkelt af de løsninger de leverede til Borgerservice. Når leverandøren som burde kende løsningen ud og ind, skriver sådan, så giver det absolut ingen mening, at det er kunderne, der en for en, skal have vurderet løsningerne, så de kan indgå i tilgængelighedserklæringen til den enkelte hjemmeside.

Det er korrekt, at det i den perfekte verden er sådan, at de offentlige instanser foruden de uendelig mange andre webtilgængelighedsopgaver, også har styr på lige præcis denne del, men mon det er tilfældet ret mange steder?

Opgaverne har mere end stået i kø hos alle offentlige instanser i håbet om at nå mest muligt inden 23/9-20. Hos os, har der beklageligvis ikke været ressourcer nok til centralt også at tage teeten omkring webtilgængeligheden i eksisterende selvbetjeningsløsninger.
At vi formentlig over tid også får vinget denne del af, er jeg ikke i tvivl om, da vi hele tiden lærer af dem, der er first movers, og da det hele tiden bevæger sig, hvor webtilgængelige løsningerne er, men jeg er overbevist om, at det kræver mange ressourcer/gode tilgængeligheds-kompetencer, at mestre testen af de enkelte løsninger, så det kan munde ud i korrekt indhold til tilgængelighedserklæringerne på de enkelte sider.
Jeg tror også, ønskescenariet hvor alle en skønne dag mere eller mindre benytter de samme webtilgængelige selvbetjeningsløsninger, så vi i fællesskab får lagt pres på leverandørerne, har lange udsigter uanset hvor god ideen er. 

Vi har gennem et par år talt i hele organisationen, om at ejerne/dem der har indgået aftale om selvbetjeningsløsniger skulle afkræve leverandørerne et svar på løsningernes webtilgængelighed, at det var områdernes ansvar og dem der skulle få rettet op på det, hvis løsnigen ikke levede op til lovens krav.

Nu tæt på 23/9-20, er det min klare fornemmelse, at vi ikke er i hus med præcis denne del.

En ting er den perfekte verden, hvor alt er muligt, men min verden er altså knap så perfekt som ønskescenariet

Erfo stiller jeg mig samme sted som Per.

Venlig hilsen

Anette Stokholm, Webmaster, Ringkøbing-Skjern Kommune