Loading…
Tilbage

Profilbillede

Alt attribut på iframe?

Alexander Pedersen

Hej,

Vi er i tvivl om iframe's skal have "alt" eller "aria-label" attributter hvis de indeholder ikke-tekstbaseret indhold (WCAG 2.1 punkt 1.1.1) - som f.eks. Gis kort eller google maps.

Ifølge w3 validator er "alt" attributter slet ikke tilladt på iframes, så jeg vil ikke mene de er nødvendige.

Så er spørgsmålet om iframe's skal have "aria-label" attributen, eller om det skal være inde på hjemmesiden som bliver vist i iframen?

Link: https://www.w3.org/WAI/WCAG21/quickref/?showtechniques=111

Hej Alexander

Jeg vil mene at du skal have en alt eller title på din iframe, hvis indholdet ikke indgår som en del af den overordnede side. Fx title/alt på YouTube embeds, men ikke på GMaps ? 

Lad høre fra andre hvis jeg tager fejl.

Mvh, Jesper

Hej Alexander, 

Der skal IKKE være en alt-attribut på en frame eller iframe.

En iframe skal mærkes op med en beskrivende titel og en fall-back mulighed. Førstnævnte beskriver indholdet for skærmlæserbrugere så de ikke behøver at gå ind i den pågældende frame. Sidstnævnte er af hensyn til browsere, som ikke understøtter frames, fx:

<iframe

       title=”Beskrivende titel”

src="link til medieindhold" style="position:absolute;top:0;left:0;width:100%;height:100%;" frameborder="0" allow="autoplay; fullscreen" allowfullscreen="">

       You are not able to see this iframe.

       <a href=”alternate-link-to-media”>Se filmen her i stedet</a>

</iframe>

 

Venligst

 

Lars Ballieu Christensen, Sensus

lbc@sensus.dk

Hej Lars

Tak for svar.

Hvilke browsere understøtter ikke iframes?

Mvh Alexander

Hej Alexander,

Det er der nok ikke mange, der ikke gør, men det kan være slået fra af sikkerhedsmæssige årsager (ikke at frames nødvendigvis udgør en sikkerhedsrisiko), det kan være tale om specialudviklede brugeragenter uden support for frames, der kan være tale om kompenserende teknologi, som ikke understter frames, eller der kan være tale om meget gamle browsere. Og sikkert også andre forhold. Uanset hvad er tilgængelighedskravet, at frames/iframes har en beskrivende titel og en fall-back mulighed. Det gode ved retningslinjerne for tilgængelighed er, at man ikke behøver at gøre sig alle disse forskellige overvejelser om teknologi, brugerbehov etc. Ved at følge retningslinjerne dækker man de fleste behov. 

Venligst

Lars Ballieu Christensen, Sensus

lbc@sensus.dk