Loading…
Tilbage

Profilbillede

EUREF89 koordinater

Kim Hellan

Vi har brug for både EUREF89 og WGS84 koordinater i en adressesøgning.

Findes der en mulighed for det når man søger adresser?

Som default er det kun x/y værdier (WGS84) man får tilbage.

Jeg har kigget lidt på srid parametren, men umiddelbart er det kun srid=4326 (WGS84) som virker.

Hej Kim

Hvis du med EUREF89 mener UTM zone 32 ETRS89 kan du anvende queryparamereter srid=25832.

Den virker:
http://dawa.aws.dk/adgangsadresser?q=rentemestervej%208,%202400%20k%C3%B8benhavn%20NV&srid=25832

Mvh.
Finn

Hej Finn

Tak for svaret.
Jeg antager at det er en "enten/eller" forespørgsel mht. koordinaterne dvs. at når vi faktisk skal bruge koordinaterne i begge formater, så er vi nødt til at lave den samme forespørgsel 2 gange, bare med forskellige srid værdier.
I teorien kan man godt omregne fra det ene format til det andet, men det er ikke noget man "bare lige" gør, så vidt jeg har forstået.

Mvh.
Kim

Hej Kim

Du har ret i, at du i ét opslag ikke kan modtage adgangsadressens koordinater i begge typer koordinatsystemer.

Konverteringen mellem ETRS89 og WGS84 er ikke så svær, hvis du anvender PROJ.

Du kan finde forskellige C#/.NET wrappere på nettet.

Mvh.
Finn