Loading…
Tilbage

Profilbillede

Bbrlight enhed giver tomt resultat

Sten Johanneson

Hej

Findes der en naturlig forklaring på hvorfor følgende på bbrlight enhed giver et tomt resultat.

Prøver at lave følgende oplsag: https://dawa.aws.dk/bbrlight/enheder?adresseid=0023ac50-05ae-49e1-ac69-002ea7de37ce

Opslaget vedrøre adressen: Dalbergstrøget 15, 1., Høje Taastrup, 2630 Taastrup

Pft.

Sten

Hej Steen

På Dalbergstrøget 15 er der rigtig nok tre adresser: Dalbergstrøget 15, st., Dalbergstrøget 15, 1. og Dalbergstrøget 15, 2.   

Du kan se dem her: https://danmarksadresser.dk/adresser-i-danmark/?adresseid=0a3f507c-f38e-32b8-e044-0003ba298018 

Men at der er en adresse er ikke ensbetydende med at der i BBR er registeret en BBR-enhed. Hvis du slår ejendommen op på OIS www.ois.dk vil du se at den pågældende bygning (BYG 1) er en kontorbygnbing med et samlet erhvervsareal på 6345 m2. I denne bygning er der en enhed til kontorformål, med et samlet areal på 5668 m2. Denne enhed (som altså må brede sig over alle tre etager), er naturligt nok registreret som knyttet til adressen i stueetagen, dvs. Dalbergstrøget 15, st.

I dette tilfælde angiver de tre adresser således blot at der er tre etager i den pågældende opgang og bygning. Fordelen er, at hvis en virksomhed flytter ind fx på 2. sal, er der allerede en adresse "klar", når virksomheden skal lade sig registrere i CVR eller hos SKAT eller ...

Samme situation vil du finde mange andre steder. En adresse - heller ikke en adresse med etage- og evt. dørbetegnelse - er ikke altid knyttet til en BBR-enhed. Omvendt kan du komme ud for at to eller flere BBR-enheder refererer til den samme adresse - som hovedregel vil det dog ikke forekomme for BBR-enheder til boligformål.

Hej Morten

Mange tak for forklaringen.

/Sten