Loading…
Tilbage

Profilbillede

DAWA opslag - direkte eller lokalt? Anbefaling søges

Anders Johansen

Hej,

Baggrundsinformation:

På min arbejdsplads, ønsker vi at benytte DAWA's adressevaliderings API for vores brugere på et IT system. Brugerne er sælgere som skal indtaste og validere kunder i vores IT applikation. IT applikationen kører gennem et Citrix mulighed og udadtil har alle brugere én og samme IP adresse. Vi har ca. 400 brugere som løbende gennem dagen vil oprette kunder og dermed kalde valideringen.

 

Spørgsmål:

Ift. de begrænsninger der ligger hos DAWA, kan vi der have udfordringer mht. antal kald mod servicen, når alle brugere har samme IP?

Ift. vores setup, anbefales der så, at vi i stedet for direkte kald, opretter lokal kopiregister?

Hver bruger på systemer har sin egen Citrix session kørende når de er på systemet. Ligger der nogle begrænsninger ift. "åbent rum" for kald i disse sessioner? (Brugerne har ofte IT applikationen åben i flere timer, men skal blot benytte adressevalidering i få minutter).

 

Hvad kan i anbefale?

 

På forhånd tak.

/AJ

Hej,

Til det nævne brugsscenarium er der intet problem i at benytte DAWA direkte. Vi kan absolut ikke anbefale at etablere et lokalt register til dette formål, det er en en ganske kompleks affære at implementere en god adressevalidering, og det er absolut ikke nogen nem opgave at køre en lokal kopi af DAWA.

Antallet forespørgsler en klient-IP kan lave til DAWA afhænger af hvor lang tid DAWA tager om at udføre forespørgslen, samt hvor mange andre der anvender systemet. Ressourcerne fordeles ligeligt mellem klient-IP'er, og det er først når en server løber tør for ressourcer at forespørgsler vil blive afvist. Derudover er der en hård grænse på max 100 forespørgsler/sekund. En klient kan uden problemer forvente at kunne udføre 5-10 små requests (f.eks. autocomplete) pr. sekund.

I jeres brugsscenarium er forespørgsler nogenlunde jævnt fordelt henover arbejdsdagen, og det er derfor meget usandsynligt at I rammer ind i problemer, selvom I laver mange tusind requests i løbet af et døgn.

DAWA håndterer i øvrigt i omegnen af 5 mio. forespørgsler i døgnet.

Til indtastning af adresser vil vi anbefale DAWAs autocomplete-API. Vi har lavet en guide til at integrere vores autocomplete-API i en webapplikation, men API'et kan også benyttes direkte fra en native klient. Vi har lavet en demo af de forskellige implementeringsmuligheder for autocomplete.

Vedrørende dit andet spørgsmål, så påvirker det ikke integrationen til DAWA at brugere har en applikation åben. DAWA etablerer ikke nogen session med klienterne.