Loading…
Tilbage

Profilbillede

Onlineværktøj til adressevask?

Lasse Hedegaard

Findes der mon et onlineværktøj til masse-adressevask? Vi har over 20.000 adresser på vores medlemmer, som det kunne være rart at få vasket. Vores medlemssystem laver allerede opslag via DAWA, når medlemmerne retter deres adresse (via www), men vi kunne godt tænke os at køre alle ikke-validerede adresser en tur igennem møllen.

Findes der mon et værktøj, hvor vi kan uploade en csv/Excel-fil, og så få et godt bud på en korrekt adresse - evt. med en "score" eller anden indikation af, hvor sikker systemet er på, at der er gættet rigtigt.

Hej Lasse,

Der er en adressevask-tjeneste: http://dawa.aws.dk/adressedok#datavask . Man angiver adressebetegnelse, og så får man en adresse tilbage. Der er også en angivelse af, om resultatet er sikkert.

Vi leverer dog ikke noget script til formålet, her må du selv lave et script som laver et opslag på hver enkelt adresse. Vil tro det tager et par timer at køre 20.000 adresser igennem.

Jeg kendte godt til den side, men det er en (mere eller mindre) færdig løsning til masse-vask jeg er ude efter - hvor jeg kan indlæse alle vores adresser og få dem tygget igennem. Måske er der nogen, der har lavet en webtjeneste eller lignende? Jeg har dog allerede forsøgt at finde noget - uden held.

Prøv http://baffioso.github.io/adressevask

Hej Finn


Tak for dit bud. Der er desværre nogle fejl i den tjeneste, det virkede ellers lovende ved første øjekast.

Den fejler desværre meget ofte, og jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor. De gange den kommer med flere bud på en adresse (C), så viser den den samme adresse eksempelvis fem gange (i stedet for de fem forskellige bud). Det værste er dog, når den fejler helt - så er der intet output der kan bruges.

Jeg fandt også nedenstående, men har heller ikke der haft heldet med mig.

https://github.com/danielarnason/Adressevasker

https://github.com/AndersVittrup/GeoCoder_AdresseVask

Hej Lasse

Fedt, at du har fundet frem til mit script :)

Jeg havde brug for præcis det samme for noget tid siden, så derfor lavede jeg det script der. Jeg har ikke rørt ved det i lang tid og det kræver ret meget tilpasning før det kører......det fungerer upåklageligt, hvis man sætter det op rigtigt :)

Jeg vil gerne gøre det lidt mere brugervenligt, så du kan bruge det?

Hej Lasse

Hvis du sender en eksempel CSV, kan jeg godt flette et sådan værktøj sammen til Windows (.net). Jeg kan lægge det ud som Open Source på github så alle kan få glæde af det.
Jeg tænker at for de adresser hvor den kun finder ét match, viser den at de er OK. For dem med flere matches viser den med gul (og bruger kan vælge den rigtige). For dem hvor den slet ikke kan matche, viser den med rød og man må rette adressen til og prøve igen. Når man er tilfreds med resultatet, kan man gemme som CSV igen.

Mvh. Hans Milling...

Hej Hans. Selvom denne tråd efterhånden har et par år på bagen, forsøger jeg alligevel at få kontakt. Jeg kunne godt bruge din hjælp ift et værktøj til at rense et datasæt (adresser). DBH Anne Mette.