Hej,
Jeg ville rigtig gerne nå at få downloaded den seneste kildekode til weekenden - jeg er lige blevet medlem af gruppen, men jeg får ikke adgang, når jeg logger mig på ! Ville så prøve at logge mig af Digitaliser DK, for at finde ud af om det var mit password jeg husker forkert, men så fejler hjemmesiden.
Er det muligt at modtage det på mail : Peter.Beyer.Andersen@gmail.com
Med venlig hilsen
Peter Beyer
Admind
Hej Peter
Til de fleste projekter kan du hente koden anonymt. Hvilket projekt drejer det sig om?
/m
Det er det som hedder Nemhandel systemet version 2.1.1
http://digitaliser.dk/group/56190/resources/type/150019
Jeg har downloadet tortoiseSvn, og vil gøre klar til at downloade. Men så får jeg en messageprompt der siger, at min login ikke er gyldig (selvom at jeg kommer fra jeres logon.
Jeg må næsten gøre et eller andet fuldstændig forkert - pt. kan jeg kun liste filerne i min filexplore.
Bedste hilsner
Du skal ikke bruge login til det projekt for at hente koden, kun for at lægge ændringer op på sitet. Hvis du senere får brug for at bidrage ændringer til den fælles kodebase skal du gøres til administrator i NemHandels-gruppen, for at kunne committe.
Prøv at se på om du bruger de rette kommandoer i Tortoise, de problemer du nævner plejer typisk at fremkomme, hvis man f.eks. ikke kender til SVN-terminologien. Bruger du "import"? Det vil i givet fald afkræve dig et login. Se evt. i dokumentationen for Tortoise.
Hvis du bare skal have koden til at arbejde med selv, kan du alternativt hente en tar-ball med den på: https://view.softwareborsen.dk/openebusiness/dk.gov.oiosi/referenceclient/dotnet/tags/2.1.1/ se linket nederst på siden, eller tag den direkte her.
Jeg håber det får dig videre, så du kan få en god kodefyldt weekend!
Hej Morten,
Det var præcis det jeg gjorde, anvendte import funktionen, så jeg var ved at blive halv skør, vi bruger TFS her i huset - men jeg brugte dit link, og har nu fået adgang til projektet - tusind tak
/Peter
Når jeg kører projektet får jeg nogle fejl, på nogle filer som projektet ikke kan finde.
Jeg har certifikater, og jeg har en kørende nemhandel referenceklient på min maskine. Men projektet brokker sig over nogle filer der mangler ... og jeg kan ikke se, hvor i projektet referencerne ligger, kan se at det er referencer til test certifikater, og mit certifikat er et funktionscertifikat til firmaet Admind.
Hvordan får jeg fat i testcertifikatet, eller er der en måde, hvor jeg kan få source projektet til at refererer til mit rigtige certifikat.
Mvh
Peter - Admind
Det er godt at høre du fik koden! Du er langt fra den første der er blevet forvirret af Subversions termer. Import er til repositoriet og ikke til ens maskine, som mange har en tendens til at tro :-)
Nu hvor du har fået koden ned, så er jeg desværre ikke længere den rette til at hjælpe dig videre. Jeg kender ikke Nemhandel-koden i dybden.
Prøv at se i NemHandel-gruppen, enten om ikke der er andre det har haft lignende problemer, ellers stil spørgsmålet der. Det kan også være du skal i RASP .NET-gruppen, se i deres forum. RASP er den webservice profil, der bruges til at sende dokumenter med i NemHandel. Når du har en referenceklient har du automatisk fået de tilhørende RASP-biblioteker.
Jeg er ked af at jeg ikke kan hjælpe dig bedre videre end dette, men prøv at søge lidt rundt, så vidt jeg husker, har der tidligere været nogen, der har haft problemer a la dine med testcertifikater.