Loading…
Tilbage

Profilbillede

Fra bar mark til nyt produkt – pap-pda på prøve

Christian Koerner

Interview med it-innovationskoordinator, Region Hovedstaden, Christian Koerner

 

Hvorfor skal Danmark digitaliseres?

Fordi det er den måde, vi bedst kan udnytte vores ressourcer på – også de menneskelige. Med de nye teknologiske muligheder kan alle blive vidensarbejdere, uanset om vi er funktionærer, sosu’er eller rengøringsassistenter. Der er brug for viden, og digitaliseringen giver mulighed for lettilgængelig viden om de arbejdsopgaver, der skal udføres.

 

Skal vi alle sammen nødvendigvis være vidensarbejdere? Er der ikke mange, der bare vil være i fred og have lov til at passe deres arbejde?

Vi skal alle bruge viden i forhold til vores arbejde, uanset om man er håndværker, funktionær eller rengøringsassistent. Vi lever i et videnssamfund, og det gælder for alle, og det mener jeg ikke nødvendigvis er dårligt, så længe den nødvendige viden er tilgængelig på fx mobile platforme. Som rengøringsassistent skal man kende de forskellige kemikalier, man arbejder med, og på et hospital skal man vide, hvordan man rengør forskelligt udstyr.

 

Hvordan hjælper du med at digitalisere Danmark?

Mit fokus er sundhedsvæsenet, hvor jeg arbejder med digitalisering. Formålet med mit arbejde er at bringe den teknologiske udvikling, som indtil nu har været uden for hospitalerne ind i sundhedsvæsnet på en god måde, så det ikke behøver at tage 20 år at få bragt ny it i spil. Det handler om at få udnyttet den rivende udvikling, der har været inden for eksempelvis håndholdte enheder. Vi skal være hurtigere til at inddrage den nye teknologi, der er til rådighed – også inden for sundhedsvæsenet.

 

Hvad er din opgave?

Min opgave er helt konkret at få de nyeste teknologier ind i det daglige arbejde for klinikerne ude på hospitalerne. For eksempel at integrere de mobile håndholdte enheder på en måde, der passer til sundhedsvæsenet – og som kan løse nogle helt konkrete udfordringer i lægernes og sygeplejerskernes hverdag.

 

Hvad er baggrunden for arbejdet med de håndholdte enheder?

De sidste fire år har vi på hospitalerne i Region Hovedstaden haft pda’er, personlige digitale assistenter, men deres udbredelse og anvendelsesområder har været meget begrænsede. Der har ikke været tale om digitale assistenter i egentlig forstand, men snarere om små elektroniske ”blips” i hverdagen, som ikke har understøttet arbejdsgangen. I stedet for bare at købe den næste model i rækken, har vi taget et skridt tilbage og spurgt os selv, hvordan kan vi bedst muligt bruge mobile enheder i sundhedsvæsenet. Og svaret på dette meget åbne spørgsmål skulle komme fra brugerne – via brugerdrevet innovation, for det er brugerne, der skal have glæde af redskaberne i sidste ende.

 

Hvordan fandt I på det?

Idéen opstod, da min chef, it-direktør i Region Hovedstaden, Jan Kold og bl.a. sundhedsminister Bertel Haarder var på et fælles besøg i USA hos IDEO. IDEO er et af de helt store innovations- og designfirmaer, som hjælper store virksomheder i USA med produktdesign. Eksempelvis har de samarbejdet med Apple om deres første mus og flere af deres designprodukter. Her blev Jan Kold inspireret til også at igangsætte et brugerdrevent innovationsforløb i Region Hovedstaden. Hidtil havde arbejdet med it i Region Hovedstaden været fokuseret på at samle, konsolidere og sikre driften, og i dette arbejde havde vi været travlt beskæftiget med at kigge bagud uden fokus på innovation og nyudvikling. Tiden var moden til at løfte blikket og finde ud af, hvad vi ville fremadrettet. Derfor besluttede Jan Kold at etablere en innovationsfunktion i Koncern IT pr. 1. januar 2011, og det første projekt, som funktionen varetager, er arbejdet med de kliniske mobile enheder, altså pda’erne.

 

Hvorfor købte I ikke bare nogle nye pda’er til hospitalerne?

I stedet for at gå ud og købe 1000 nye og topmoderne pda’er til klinkerne på hospitalerne i Region Hovedstaden, har vi gennemført et brugerdrevet innovationsforløb. Tidligere spurgte vi fx ti eller femten klinikere om deres behov. Derefter satte vi os ind på vores kontorer, hvor vi analyserede deres lange lister og forsøgte at udtænke et system, der kunne løse det hele. Vi har fundet ud af, at vi simpelthen skal have klinikerne med et længere stykke af vejen.

 

Så klinikerne skal være med til at opfinde nye it-løsninger?

Ja, udgangspunktet er hele tiden at finde nye og bedre måder at understøtte klinikernes arbejdsgange på med it. I vores workshops fokuserer vi dog også på arbejdsgangene rundt om teknologierne. På den måde er klinikerne – i langt højere grad end før – selv med til at pege på de nye løsninger – både de it-understøttede og dem udenom.

 

Hvad har I helt konkret gjort? Hvad er det nye?

Det nye er, at vi har udnyttet den store kreativitet og energi, der ligger i at bringe en hel del læger og sygeplejersker sammen på tværs af specialer. For ikke helt at miste jordforbindelsen og ende i Utopia, så inviterede vi i begyndelsen af processen førende leverandører og forskere ind til et trendseminar for at finde ud af, hvilken udvikling der præger de mobile enheder, og hvilke forestillinger man gør sig i industrien om, hvordan de mobile enheder i fremtiden kan blive udnyttet af de kliniske faggrupper.

 

Hvorfor beskæftige sig med fremtiden og ikke, hvad der er muligt lige nu?

Hvis vi for alvor skal turde tænke nyt og skal bygge et nyt univers op omkring brugen af de mobile enheder, så er det alfa omega for projektet, at det skal kunne lade sig gøre. Det skal ganske enkelt være realiserbart. På trendseminaret pegede industrien på en række teknologier, som findes i dag, men som ikke endnu har fundet anvendelse i sundhedsvæsenet.

 

Hvordan involverede I klinikerne mere konkret? Hvad skulle de?

Vi rev en hel dag ud af kalenderen og inviterede klinikerne på workshop. Der gennemførte vi en 10 timers innovation camp med alt, hvad det indebærer af intens brainstorm, gruppearbejde, modelbyggeri, præsentationer og rollespil. Og på den måde lykkedes det ved fælles hjælp, som Jan Kold udtrykte det, at gå fra en bar mark til et nyt produkt.

 

Hvad er brugerdrevet innovation?

Vi analyserede de arbejdsprocesser, vi tidligere havde observeret, vi brugte input fra trendseminaret og tog udgangspunkt i fire arbejdsprocesser i en læges og sygeplejerskes dagligdag og analyserede, hvordan vi kunne understøtte det med it generelt. Med brugerdreven innovation kigger vi på arbejdsprocesser fra start til slut, og på, hvordan de mobile enheder kan understøtte dele af denne proces. Men vi er nødt til at kigge på hele arbejdsprocessen.

 

Vi havde også inviteret professionelle tegnere med i processen, for så bliver de interne diskussioner meget mere konkrete. Vi havde industrielle designere til at hjælpe os med at facilitere processen og klippe og klistre og bygge prototyper op fra bunden af. Derefter lavede vi rollespil, hvor vi anskueliggjorde arbejdsprocesserne, som vi mente, de skulle se ud i fremtiden, og hvordan mobile enheder skulle understøtte arbejdet, så det føltes naturligt for både læger og sygeplejersker. Rollespillet betød, at det ikke blev en død proces. Alle deltagerne på innovation camp har på den måde fået en meget tydelig ide om, hvordan de mobile enheder kan spille ind og understøtte arbejdet på hospitalerne.

 

Hvad fik I ud af det? Og hvordan testede I det i klinikernes hverdag?

​Vi fik virkelig meget input, og vi fik sammen med læger og sygeplejersker produceret rigtig meget på utrolig kort tid. Vi tog hovedkonklusionerne med os ind i en designfase, hvor vi byggede prototyper af de mobile enheder og testede dem de steder, hvor vi havde foretaget de indledende feltstudier. Det var virkelig frugtbart og gav overraskende input, hvor vi fik flere nye pointer frem, som det var vigtigt at få med i selve udviklings- og anskaffelsesarbejdet.

 

Når man kommer tilbage i dagligdagen, så ændrer fokus sig. Vi byggede prototyper af pap og af print og med vægt i for at afprøve de løsninger, vi var kommet frem til i fællesskab. Det var meget vigtigt for det kreative arbejde, at vi ikke på noget tidspunkt i processen brugte det nyeste elektronik. Vi fik lavet det, man kalder for ”exploratypes”. Hvis produktet er for færdigt og med en lækker finish, så stopper al kreativitet og tankearbejde, og brugerne bliver duperede og begrænsede af det forhåndenværende. Det betød, at de prototyper vi arbejdede med ikke måtte fremstå for færdige – det var derfor, vi arbejdede med ”exploratypes” i pap.

 

Hvorfor er det en succeshistorie?

Vi har fået adgang til specificerede behovs- og kravspecifikationer i en mere detaljeret grad, end vi nogensinde har arbejdet med før. Vi har også fået defineret specifikke krav til, hvad de nye enheder skal kunne. Og det er sket i en proces, der ikke har taget mere end seks uger – fra start til slut.

 

​Ifølge min bedste overbevisning ville vi med vores traditionelle metoder været nået frem til samme detaljetæthed på 5-6 måneder og stadigvæk ikke have opnået tilnærmelsesvis så gode resultater som med brugerdreven innovation.

 

Hvad er næste skridt?

Vi er nu gået i dialog med producenter og leverandører, for spørgsmålet er, hvor vi kan få vores ønsker bedst opfyldt? De mobile enheder skal passe bedst muligt, og hos applikationsleverandørerne skal vi have defineret anvendelsesønskerne. Vi er også gået i gang med at bygge infrastrukturen op, så den understøtter de mobile enheder. Formålet er, at klinikerne skal kunne bruge de mobile enheder så gnidningsfrit som muligt. Og det er vi gået i gang med allerede nu. Noget andet, som vi også arbejder på i denne proces, er identifikationsudfordringen.

 

Som læge og sygeplejerske skal man hele tiden identificere sig selv, patienten og forskellige andre emner, som fx medicin, blodprøver og lignende. Og det foregår hele tiden. Derfor er det ekstremt vigtigt for de teknologier, som vi vil bruge, at det kan bruges som et nemt værktøj, som hjælper til i identifikationsprocessen og som kan leve op til de strenge dokumentationskrav, som klinikerne er underlagt. Det er en i dag en tung proces, som skal kunne køre mere smidigt. Heldigvis er der teknologier på vej, som giver os større fleksibilitet, men det er en udfordring, når vi forsøger at flytte enheder fra det private marked ind i sygehusvæsenet. Almindelige forbrugerprodukter tager for eksempel ikke højde for de strenge krav til hygiejnen. Så man kan ikke bare uden videre flytte forbrugerenheder ind på hospitalerne.

 

Hvornår får klinikerne de nye mobile enheder i hånden, som de selv har været med til at designe?

Allerede til sommer får klinikerne de første løsninger i hånden, som er et direkte resultat af processen, og over de næste par år vil de få flere og flere af resultaterne at se i såvel afprøvning som i drift.

Super spændende indlæg der bl.a. afdækker mulighederne i digitaliering ! :) https://hilfr.dk/ er også en ny online platform for privat rengøring som netop også har prøvet at digitalisere rengøringsmarkedet på en holdbar måde for både købere og udbydere af privat rengøring. Bliver spændende at se fremtiden indenfor digitalisering. 

Spændende vinkel – Arbejder til dagligt med digital marketing hos https://panzerscreen.dk/ hvor digitaliseringen er et must at følge med i, da vi arbejder i en hektisk online branche. Er dog overbevist om, at mange brancher i fremtiden ikke kan komme udenom digitalisering i en eller anden grad, da det blot er en del af vores udvikling.