Version 83.1 release - PROD 24/6-2026

Publiceret 09-06-2026

Løsningsversion 83.1
API Version 83.1
TEST-miljøet 2026-06-08 10:00-16:00
PROD-miljøet 2026-06-24 16:00-19:00

Indhold:

Løste incidents

Tidligere data fyldes ind ved skift mellem systemer
Når man i Administrativ Adgang gik fra et system, hvor felterne systemfuldmagt og/eller transitionstidspunkt var udfyldt, til et andet system, hvor de var tomme, blev de tomme felter fejlagtigt udfyldt med data fra det foregående system. Denne fejl udbedres med releasen og felterne viser kun de aktuelle oplysninger, og det gælder kun for de systemer, der indeholder netop disse felter.

Eksterne rettighedsadministratorer kan nu tildele rettigheder v. tredjepartsvirksomheder
Tidligere opstod der en fejl, når en ekstern rettighedsadministrator forsøgte at give rettigheder fra en tredjepartsvirksomhed til en ny medarbejder. Fejlen er nu løst og eksterne rettighedsadministratorer kan igen tildele de ønskede rettigheder.

Stabil visning i Administrativ Adgangs ”Log for meddelelser”
I Administrativ Adgangs “log for meddelelser” kunne man opleve, at siden sprang frem og tilbage, hvis man hurtigt skiftede mellem to visninger. Denne fejl er løst, så loggen nu forbliver på den valgte side.

Øje‑ikon flyttet i Adgangsportalen
På siden “Oplysninger i Digital Post” i Adgangsportalen dækkede øje‑ikonet for det sidste cifre i CPR‑nummeret, så man ved klik ikke kunne se de fire sidste tal. Ikonets placering er blevet justeret, så man nu kan se cifrene.

Tekniske forbedringer

Dynamiske parametre i adgangsanmodnings‑emails
E‑mail‑skabelonerne for adgangsanmodninger viser nu medarbejderens og virksomhedens navne dynamisk. Meddelelserne starter derfor med “Kære [medarbejdernavn] fra [virksomhedsnavn]”.

Bedre vejledning i udløbs‑mailen
Den automatiske mail, der sendes når en adgang eller rettighed snart udløber, indeholder nu klare trin‑for‑trin‑instruktioner om, hvordan brugeren kan forny sin adgang eller rettighed.