Hotfix 11.01 på Digital Post på borger.dk

Publiceret 13-01-2026

Den 13. januar 2026 gennemføres der et hotfix 11.01 af Digital Post på
borger.dk.


Følgende bliver løst
Visning af obligatorisk post til unge under 15 år

Med hotfixet laves en bedre håndtering af borgere, der er under 15 år, og som
logger ind i løsningen. Har den unge borger modtaget obligatorisk post fx
lønsedler fra det offentlige, vil borgeren få vist sin indbakke og kan læse
posten. Har borgeren ikke modtaget obligatorisk post, vises den nuværende
side med mulighed for tilmelding, når den unge bliver 15 år.


Sikkerhedsoptimering af beskedsøgefeltet

Med hotfixet laves en sikkerhedsmæssig opdatering af beskedsøgefeltet, så
der ikke kan søges på bestemte typer af tegn såsom <, >, ', ", &, ;, %,*.