Varsling af udvidelse af tilladte filtyper i Digital Post

Publiceret 07-04-2026

TIL MYNDIGHEDER, VIRKSOMHEDER OG LEVERANDØRER

Digital Post understøtter flere filtyper fra d. 7/10-2026

Med release 84.1 d. 7/10-2026 bliver det muligt at sende og modtage følgende filtyper med Digital Post:

  • HEIC (iOS billedfil)
  • HEIF (iOS billedfil)
  • JFIF (billedfil)
  • KML (geografiske data)
  • OPD (OpenDocument Presentation)

For at I som myndighed kan se og videresende indholdet i ovenstående filtyper, skal jeres IT-systemer (afsendersystemer, modtagersystemer, ESDH-systemer og fagsystemer) understøtte de nye filtyper.

Hvis I ikke understøtter de nye filtyper i jeres IT-systemer, vil Digital Post-meddelelser, som har ovenstående filtyper vedhæftet stadig blive sendt til jer efter d. 7/10-2026, men I vil ikke kunne se den vedhæftede fil i systemet.

Hvis I er i tvivl om understøttelsen i jeres IT-systemer, skal I kontakte jeres leverandører.