Lifeindenmark.dk - Ny URL til side om lån til beboerindskud

Publiceret 01-05-2026

Torsdag den 7. maj skifter siden "Resident deposit loans" navn og får derved også en ny URL.

Siden "Resident deposit loans" omhandler lån til beboerindskud til almene boliger. I arbejdet med at ensrette engelske oversættelser på tværs af det offentlig Danmark, ændrer vi oversættelsen af beboerindskud og lån til beboerindskud. Siden opdateres derfor ud fra den nye oversættelse, og siden skifter navn til "Tenancy deposit loans", og den tilsvarende handlingsside skifter navn til "Apply for a tenancy deposit loan".

  • Beboerindskud oversættes: tenancy deposit
  • Lån til beboerindskud oversættes: tenancy deposit loan (for social housing).
    Teksten i parentes kan eventuelt anvendes første gang, begrebet nævnes for at tydeliggøre, at det har at gøre med specifikt lån i forbindelse med almene boliger. 

Det er muligt at finde oversættelser til en lang række ord, som anvendes i det offentlige på begrebslisten, som ligger som et bilag til borger.dk's skrivevejledning og kan findes her på digitalisér.dk: Skrivevejledning for borger.dk og lifeindenmark.dk.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er afsender på siden.

 

Eventuelle spørgsmål kan sendes til admin@borger.dk.

Venlig hilsen
Redaktionen på borger.dk og lifeindenmark.dk

Nyhedsmail

Modtag nyheder og driftsinformation fra it-løsningerne i din indbakke.

Tilmeld nyhedsmail