Borger.dk og lifeindenmark.dk – Opdateret 2026-version af skrivevejledningen

Publiceret 27-01-2026

Vi har i januar 2026 opdateret skrivevejledningen til borger.dk og lifeindenmark.dk, så den i endnu højere grad understøtter klart og ensartet indhold, som skaber bedre overblik og forståelse for borgerne.

De vigtigste ændringer – kort fortalt

  • Fast overskrift ved emneinddeling (side 12): Brug ”Hvis du vil vide mere” / ”More information” som standard.
  • Længere manchet (side 14): Manchettekster kan nu være op til 130 tegn (inkl. mellemrum), da billeder er fjernet fra indholdssider.
  • Tydeligere fremhævning af vigtig information (side 18 og 62):
    • Fed skrift til emneord og emnesætninger i punktopstillinger.
    • Brug OBS i stedet for NB
  • Håndtering af genbrugelige links (side 39): Kontakt redaktionen, før et link slettes, da det kan være i brug på andre sider.
  • FAQ’er (side 43): Retningslinjer for brug af lister med ofte stillede spørgsmål.
  • Henvisninger til borger.dk (side 48): Undlad formuleringer som ”Læs mere på borger.dk” – borgeren er allerede på siden.
  • Procentangivelse (side 55): Procent skrives som % og ikke med ord.
  • Tal i punktopstillinger (side 67): Brug nummererede punkter, når borgeren skal følge trin i en bestemt rækkefølge.

Gælder også lifeindenmark.dk

Alle ændringer er også indarbejdet i lifeindenmark.dk-delen af skrivevejledningen, herunder:

  •  ”At/on lifeindenmark.dk” (side 74)
  • Procent som % (side 77)
  • Fremhævning med ”Please note” eller fed skrift (side 87)
  • Nummererede punktopstillinger ved trin (side 91).

Hvor finder jeg skrivevejledningen?

Den opdaterede version (version 4, januar 2026) kan findes på digitaliser.dk:

Opdateret skrivevejledning - version 4, januar 2026

Få hjælp af AI-skriveassistenten Børge

Hvis du skal redigere teksten på en borger.dk-side, så kan du bruge AI-assistenten Børge, som kan hjælpe dig med at omskrive hele indholdssider eller blot en enkelt mikroartikel.

https://ai-assistent.digst.govcloud.dk/

Mangler du et login, eller har du glemt dit password, så skriv til admin@borger.dk.

På digitalisér.dk finder du en kvikguide til at bruge AI-assistenten Børge:

Kvikguide: Log på Børge – borger.dk’s AI-skriveassistent (pdf)

 

Har I spørgsmål, kommentarer eller brug for sparring, er I meget velkomne til at skrive til os på: admin@borger.dk.

Venlig hilsen
Redaktionen for borger.dk og lifeindenmark.dk

Nyhedsmail

Modtag nyheder og driftsinformation fra it-løsningerne i din indbakke.

Tilmeld nyhedsmail