Når en borger skal hjælpe en anden – sådan kommunikerer du på borger.dk

Publiceret 07-04-2025

Kære alle

Borgere, der hjælper andre, skal opleve, at borger.dk tager godt imod dem i et sprog, de forstår. Derfor har vi i redaktionen for borger.dk lavet en ord- og begrebsliste, der har til formål at ensrette sprogbruget på tværs af borger.dk. Et eksempel kan være at bruge det samme ord for en, der har en fuldmagt – og ikke bruge ”fuldmagtshaver” ét sted og ”fuldmægtig” et andet.

Vi har søgt inspiration på en lang række offentlige hjemmesider og i vejledninger for at lande formuleringer, der både er korrekte og lette at forstå – og har valgt dem fra, som er svære. Vi har brugertestet udvalgte ord og vendinger for at være helt sikre på de valg, vi har truffet.

Næste skridt er, at I som redaktører på borger.dk ser jeres sider igennem med blik for hjælpescenariet, bruger listen og omskriver på borger.dk, når I har tid og mulighed for det.

Gå til Ord- og begrebslisten - bilag 2 til skrivevejledningen

Lad os gerne vide, hvis I har brug for hjælp – også hvis I har ris eller ros til listen.

Skriv til admin@borger.dk

Venlig hilsen
Redaktionen på borger.dk

Nyhedsmail

Modtag nyheder og driftsinformation fra it-løsningerne i din indbakke.

Tilmeld nyhedsmail